Øjenbryn

Body Art Piercing

Helingstid: 6-10 uger

 

Øjenbrynspiercinger bør sidde i den yderste 1/3 eller den inderste 1/3 af øjenbrynet, da der løber et stort nervebundt ned gennem midten af øjenbrynet. Denne piercing er ganske populær, men også temmelig svær at få til at hele. Dette skyldes blandt andet at den sidder et meget udsat sted, som man let kommer til at støde til. Øjenbrynspiercinger er også meget følsomme overfor hvordan kroppen har det. Så en rigtig druktur eller kontinuerlig festen giver meget let problemer og helingstid forlænges unødigt.

 

Sådan rengøre du din piercing 2 gange om dagen

95% af jobbet afhænger af om du passer den som du skal. Det er helt op til dig selv hvor hurtigt din piercing læger.

 

  1. Vask hænderne grundigt med intimsæbe. Fjern evt. skorper fra smykket samt hulkanten. (har du svært ved at se, så brug et spejl)

  2. Vask synlige del af smykket og sårkanterne. Drje den del af smykket, der sidder i hullet ud og vask dette. Drej tilbage så hullet også gøres rent.

  3. Dryp 1-2 dråber Intimsæbe på smykket og drej det ind i hullet, skyl grundigt med vand.

 

VASK også med saltvand hvis der er brug for flere vask om dagen. (hvis der kommer meget sårvæske)

 

OBS!

Tag aldrig smykket ud af din piercing før den er helet!

Selv om din piercing har været helet i flere måneder skal du ikke lade din piercing være uden smykke, ret længe af gangen. Hullet kan svinde ind eller lukke helt. Synes du om din piercing, så lad smykket sidde i, så undgår du problemer.

 

Sidst men ikke mindst, for at give din piercing optimale forhold at hele under, skal du være forsigtig med den. Ryk, slag og tryk mod piercingen kan resultere i den bliver irriteret og udstødes fra kroppen.