Læbe

Body Art Piercing

Helingstid: 5-6 uger

 

Denne piercing laves almindeligvis midtfor og et lille stykke under læben. Labret piercinger kommer fra naturfolk i Afrika og Sydamerika. Nogle stammer forstørrer hullet indtil en enorm løbeskive kan sættes i.

Valget af smykker variere, nogle sætter ringe i mens andre væger et labretsmykke. Sætter man et labretsmykke i skal smykket være en del længere end læben er tyk, for at have plads til at læben kan hæve. Er smykket for kort gnaver bag pladen sig ind i læben når den hæver. Det gør både ondt og forhindre at læben heler i fred og ro. Når hævelsen har lagt sig kan man skifte smykket ud med et i den korrekte længde. Selvfølgelig er det bedst, at vente til piercingen er hele inden man skifter smykket. Dette er en piercing der heler utrolig nemt, under forudsætning af at den er lavet af en dygtig piercer, og at man passer den ordentlig. Naturligvis kan man blive piercet andre steder end  midtfor læben, en del sætter en ring i siden af læben og andre et smykke i siden af overlæben.

 

Sådan rengøre du din piercing 2 gange om dagen

95% af jobbet afhænger af om du passer den som du skal. Det er helt op til dig selv hvor hurtigt din piercing læger.

 

  1. Vask Ansigt og hænder grundigt med intim sæbe, fjern evt. skorper fra smykket og skyld hulkanten med lunkent vand.

  2. Vask smykkets yderside af hullet med intimsæbe. Skyld altid med vand i 30-60 sec. Efter indtagelse af mad, alkohol, rygning m.m.

  3. Anvend Klorhexidin mundskyld 2 gange dagligt, følg instruktionen på flasken. OBS! Hop ikke over dette trin, du kan skylle med vand efter at have brugt mundskyld.

  4. Dup med saltvand på en vatpind på ydersiden for at fjerne sårvæske. 1 gang dagligt

 

OBS!

Tag aldrig smykket ud af din piercing før den er helet!

Selv om din piercing har været helet i flere måneder skal du ikke lade din piercing være uden smykke, ret længe af gangen. Hullet kan svinde ind eller lukke helt. Synes du om din piercing, så lad smykket sidde i, så undgår du problemer.

 

Det er vigtigt at du mindsker din indtagelse af varme drikke, stærkt krydret mad, tobak, alkohol og alt andet der kan genere din mund mens piercingen heler. Dette er isæt vigtigt i den første uge. Undgå også at røre med beskidte hænder, før det til en vane at vaske hænder inden piercingen eller smykket berøres. Ingen oral kontakt mens piercingen heler, da dette udgøre en infektionsrisiko for dig.

 

Smykkeskift til kortere stav efter 14 dage

  • Facebook - White Circle
  • Instagram - White Circle

© 2017  Body Art Piercing & Tattoo - CVR:25724399 created with help from Hannah Chordt Nielsen